Sværere at fange sociale bedragere

Millioner af skattekroner går tabt, fordi kommunerne ikke længere må køre ud til mistænkte borgeres adresser i kampen mod socialt bedrageri. For de mest udfarende kommuner, der for et par år siden hentede millioner hjem ved at afsløre snyd, kan det ofte ikke længere betale sig at gøre en massiv indsats. »Da vi kunne køre ud og observere mistænkte borgere uden for deres hjem og for eksempel tjekke, om den enlige forsørger nu også var enlig, hentede vi en million kroner hjem hvert kvartal. I dag får vi 100.000 kroner ind i kvartalet«, siger svindeldetektiv i Esbjerg Kommune, Ejnar Bogut. Kommunernes Landsforening bekræfter tendensen. »Det er klart mit indtryk, at der generelt kommer færre penge ind. Der er en vis modløshed over de manglende muligheder, kommunerne har. Det kan ikke betale sig at sætte mange ressourcer ind mod socialt bedrageri, når de ikke har værktøjerne til at bevise det«, siger juridisk konsulent i KL, Christel Petersen. Ingen tal for bedrag Der findes ingen landsdækkende tal for størrelsen af socialt bedrageri. Indtil august 2001 brugte mange kommuner »systematiske observationer« for at afsløre socialt snyd. De kørte ud på de mistænkte borgeres private adresser, sad i deres biler på offentlig vej og holdt øje med, om mandens bil stod foran den enlige forsørgers hus, og om han gik derfra hver morgen. Det må kommunerne ikke længere. »Vi har alle systemerne til kontrol af snyd. Men vi kan aldrig via systemerne se, om der bliver snydt med fiktive adresser. Det kan vi kun ved at tage derud«, siger Ejnar Bogut. Folketinget behandler i dag en ændring til lov om retssikkerhed, der blandt andet skal begrænse socialt bedrageri. Men socialminister Henriette Kjærs (K) lovforslag giver ikke kommunerne nye muligheder . Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Henriette Kjær.