Ny kampagne mod børnedruk

Lyt til artiklen

En ny kampagne skal dæmme op for danske børn og unges europarekord i druk. Det er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og detailhandlen, som står bag den nye kampagne. Der vil blive hængt nye og langt mere synlige skilte op i butikkerne, og de ansatte skal informeres grundigt for at få en langt mere effektiv håndhævelse af forbuddet mod salg af alkohol til børn. »Virkeligheden er, at alkohol er tilgængeligt for børn under 15 år, og vi må konstatere, at der er nul respekt for den aldersgrænse. Det er vi nødt til at gøre noget ved for at få en respekt om forbuddet«, siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), til Morgenavisen Jyllands-Posten. Detailhandelen er med Dansk Handel & Service bakker op om kampagnen, som forventes indledt 2. maj. Kampagnen sigter ikke kun på butikkerne og de ansatte. Annoncer skal gøre forældre og skoler bevidste om, at de har ansvar for, at børn ikke får en tidlig debut med alkohol.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her