SF's partihistorie og politiske selvforståelse står over for en mindre revolution i forbindelse med opgøret om Danmark under den kolde krig. I årtier har der verseret kvalificerede forlydender om, at SF's stifter, den nu afdøde Aksel Larsen, tog en enkelt kontakt med den amerikanske efterretningstjeneste CIA i forbindelse med sin eksklusion fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Men nu viser det sig, at samarbejdet har været langt mere intenst og langvarigt. Helt frem til slutningen af 1960'erne opretholdt Aksel Larsen en løbende kontakt til CIA's folk i Danmark, som handlede bag om ryggen på de danske myndigheder. Muligvis har der også været penge med inde i billedet, som kan være havnet i SF's partikasse. Danmarks største Aksel Larsen-ekspert, lektor Kurt Jacobsen fra Handelshøjskolen i København, har grund til at tro, at forbindelsen udviklede sig fra middage, rejser til regulære pengebeløb. »Jeg har altid troet, at SF-stifterens flirt med CIA var en engangsaffære. Derfor er oplysningerne om samarbejdets omfang højst overraskende«, siger han. Politiken er i besiddelse af et mødereferat mellem Aksel Larsen og repræsentanter for den amerikanske ambassade i København. Trods Vietnamkrigens rasen i marts 1968 berettede SF-formanden åbent om »maoister og kommunister« i VS, venstrefløjen i andre nordiske lande og sin vurdering af Sovjetunionens styrke: »Hvis der er én ting, jeg ønsker at have opnået, er det at have forhindret kommunismen i Danmark,« forklarede Aksel Larsen. Holger K. er overrasket SF's nuværende formand, Holger K. Nielsen, er overrasket over oplysningerne. »Jeg tror, man skal forstå det i lyset af hans brud med DKP og hans efterfølgende kamp mod stalinismen. I bagklogskabens lys skuffer det mig selvfølgelig, men det rokker ikke ved Aksel Larsens indsats for venstrefløjen. Kommer der nye oplysninger frem, må vi revidere vores partihistorie«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























