Op mod halvdelen af de 30.000 danske, der hvert år får konstateret kræft, søger hvert år hjælp i det alternative behandlingsmiljø. Det voksende antal mennesker, som søger et supplement til den traditionelle kræftbehandling, får nu Kræftens Bekæmpelse til at sætte øget fokus på de metoder, som alternative behandlingssteder benytter sig af. Hensigten er at få dokumenteret effekten ved den alternative tilgang til sygdommen. 700.000 kr. til nyt projekt Kræftens Bekæmpelse har netop afsat 700.000 kroner til et projekt, som forskningscenteret VIFAB (Videns- og Forskningscenteret for Alternativ Behandling) i Århus er ved at foretage. Det starter bogstavelig talt ved problemets rod og skal forsøge at kortlægge hele det alternative område og viften af behandlingstilbud og deres kendte effekt. Rolighed med Desuden er tidligere sundhedsminister Arne Rolighed nu gået ind i VIFABs bestyrelse i forsøget på at koble de alternative behandlere tættere sammen med både den traditionelle sundhedssektor og forskningsmiljøet. »Vi har ikke været dygtige nok til at få efterprøvet de alternative behandlingstilbud og få skilt skidt fra kanel. At noget betegnes som alternativt er jo et udtryk for, at det ikke er færdigforsket. Vi kalder det alternativt, indtil vi får en viden om, hvorvidt det nytter eller ej«, siger Arne Rolighed. Han erkender, at forskningsverdenen hidtil har været tøvende med at kaste sig over opgaven. Få ansøgere til fond inden for det psykosociale Kræftens Bekæmpelse afsætter således syv millioner kroner årligt til at støtte forskning indenfor det psykosociale område, men organisationen har med Arne Roligheds ord ikke ligefrem 'væltet sig i ansøgere'. »Men jeg oplever et skred i de seneste år, hvor der er skabt en basis for brobyggeri«, siger Arne Rolighed. Kræftens Bekæmpelse har således afholdt to konferencer om alternativ behandling, og her har man oplevet stor interesse for et samarbejde fra både det alternative og traditionelle sundhedsmiljø.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























