Efter Hans Blix's redegørelse til FN's Sikkerhedsråd advarer Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, USA og Storbritannien mod at føre krig mod Irak uden et FN-mandat. Mogens Lykketoft støtter det franske forslag om, at våbeninspektørerne skal have mere tid og først igen rapportere til FN's Sikkerhedsråd den 14. marts. »Det vigtige er, at der nu er en tidsplan i Sikkerhedsrådet, som der kan findes flertal for, og at USA og Storbritannien retter sig efter det. Det ville være helt katastrofalt for enhver tanke om at opbygge en ny og stærkere verdensorden, hvis USA og Storbritannien starter en krig på denne baggrund og imod et flertal i Sikkerhedsrådet«, siger Mogens Lykketoft. Per Stig: Hvor er de kemiske våben? Udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil endnu ikke lægge sig fast på, om våbeninspektørerne skal have mere tid. Det fremgår af en pressemeddelse fra ministeriet, at det er op til FNs Sikkerhedsråd at drage konsekvenserne af Hans Blixs redegørelse. »Regeringen gentager sin fulde støtte til Sikkerhedsrådet og sit krav om, at Irak destruerer alle masseødelæggelsesvåben, det måtte have«, siger Per Stig Møller i pressemeddelelsen. Per Stig Møller hæfter sig ved, at det internationale samfund er langt fra målet om en afvæbning af Saddam Hussein. »Vi mangler fortsat forklaringer på, hvor store mængder af kemiske og bakteriologiske kampstoffer er blevet af. Vi er derfor stadig langt fra målet i det internationale samfunds krav til Irak: Iraks afvæbning for masseødelæggelsesvåben«, siger Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























