Landbrugets magt står for fald

Der tegner sig nu et flertal i Folketinget for at gøre op med landbrugets magt over den danske jord. Samtidig mener partierne, at landmændene øjeblikkelig skal holde op med at sprøjte pesticider tæt på vandværkernes boringer. Nye tal fra Miljøstyrelsen har vist, at antallet af vandboringer, der må lukke på grund af forurening, er mere end fordoblet på tre år - fra 28 til 66. Derfor vil vandværkerne købe jorden omkring boringerne og på den måde sikre grundvandet mod nedsivende pesticider og nitrater. Landmænd vil ikke sælge Men landmændene sidder på flertallet i de 14 jordbrugskommissioner, der afgør, om landbrugsjord kan overgå til andet formål. Og de vil ikke sælge. »Landmændene udøver diktatur i jordbrugskommissionerne. De er kammerater med de landmænd, hvis sager de behandler, og tager alene hensyn til landbruget - ikke til almenvellet. Det er fuldstændig vanvittigt, at vandværkerne ikke kan få lov at købe jorden og dermed sikre fremtidens drikkevand. Kommissionerne skal nedlægges«, siger Christian H. Hansen (DF), formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Erik Mortensen, socialdemokratisk ordfører om jordbrugskommissioner, er enig: »Jordbrugskommissionernes dage er talte og deres opgave forældet. Landmændene skal tvinges, mod erstatning, til at afstå jord til naturarealer, til rekreative områder - og til vandværkerne«. Frivillige aftaler Enhedslisten er enig, og begge partier støtter SF, der har fremlagt et forslag i Folketinget om, at amterne fremover skal bestemme, hvad jorden skal anvendes til. Forslaget fremsættes i lyset af, at de andre muligheder, vandværkerne på papiret har for at beskytte grundvandet, ikke fungerer i praksis. Der er kun indgået få frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd, og lovgivningens mulighed for at forbyde anvendelse af sprøjtemidler på arealer med grundvandsreserver kan ikke anvendes effektivt, før amterne i 2009 er færdige med deres kortlægning af områderne. Et udvalg under Fødevareministeriet arbejder i øjeblikket på en modernisering af jordlovgivningen. Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) overvejer at mindske landbrugets kontrol over jorden. »Miljømæssige interesser skal også tilgodeses i forbindelse med en revision af loven«, siger hun. Samtidig er det ifølge ministeren en mulighed helt at lukke jordbrugskommissionerne. Strid om pesticid Både S, SF, DF og Enhedslisten kræver desuden, at landbruget stopper med at sprøjte pesticider tæt på vandværkernes boringer. Ifølge reglerne er grænsen i dag ti meter. »Den grænse skal laves om. Hellere i dag end i morgen. Derfor bør landmændene og vandværkerne sætte sig sammen og finde ud af, om grænsen skal være eksempelvis 100, 200 eller 300 meter«, siger miljøordfører Jørn Dohrmann (DF). Dybt ulogisk Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har en handlingsplan på pesticidområdet klar til april. Han lægger op til at kompensere landmændene, hvis de får en ringere høst som følge af en eventuel pesticidbegrænsning. Men det hænger ikke sammen, mener professor Mogens Henze, leder af Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. »Industrien skal selv betale for rensning af jord, vand og luft, hvis produktionen forurener. Det er dybt ulogisk, at landbruget ikke arbejder under de samme krav«, siger han. Viceformand Henrik Høegh fra Dansk Landbrug mener ikke, at de to erhverv kan sammenlignes. »Industrien arbejder i et afgrænset område - i kar og baljer, der kan flyttes rundt. Landmænd arbejder i den frie natur. Her er det tilfældigt, hvem der har jord oven på et drikkevandsreservoir og dermed kan blive ramt af økonomisk tab«, siger han. Henrik Høegh påpeger, at landbruget i dag bruger pesticider, der er mindre farlige end for 10-20 år siden, og at forbruget er skåret kraftigt ned. Han advarer mod forhastede løsninger på forureningsproblemet. »Lad os nu først færdiggøre den igangværende kortlægning af de sårbare landområder, hvor sprøjtemidlerne synker hurtigt ned mod grundvandet, så vi kan sætte ind de rigtige steder«, siger han.