Hjemmeværnet smører politikere

Hjemmeværnet bruger penge på politisk indflydelse. - Foto: Rasmus Baaner
Hjemmeværnet bruger penge på politisk indflydelse. - Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Hjemmeværnet smører de politiske partier med skatteborgernes penge. Alene Venstre kunne sidste år sende 130 mand til ophold på Hjemmeværnets skole i Nymindegab. To døgn med kost og logi - betalt af skatteborgerne. Emnet var sikkerheds- og forsvarspolitik, men det var arrangeret af Venstre for Venstre. Hjemmeværnet havde intet med arrangementet at gøre - ud over at de betalte regningen, som ifølge Venstre selv endte et sted mellem 25.000-35.000 kroner. Gammel tradition Hjemmeværnets chef - et tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Erling Christensen - siger: »Vi lagde bare hus til og betalte for mad og overnatning«. Han afviser, at der skulle være noget galt i at betale for weekendophold i Venstre. Det er en gammel tradition, at Hjemmeværnet inviterer alle partier. Enhedslisten, SF og de radikale har også fået invitationer, men takket nej. »Det kommer hurtigt til at virke som spekulation i statskroner. Hvis vi valgte at sige i de radikale - hvor vi har en livlig debat om forsvaret - nå ja, lad os alle tage ned til Hjemmeværnet. Der kan vi oven i købet få det gratis. Kost og logi for statskroner - det kan jeg ikke se skal være kernevirksomhed for Hjemmeværnet«, siger Morten Helveg Petersen. Professer i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen vil ikke ind i en juridisk vurdering af Venstres samarbejde med Hjemmeværnet. I stedet kommer han med denne politiske vurdering af Hjemmeværnets dispositioner: »Det er et forsøg på at skabe politisk goodwill, som så foregår på det offentliges regning«. Ingen krav Erling Christensen uddyber selv arrangementet: »Partierne bestemmer selv, hvad de vil bruge en sådan weekend til. Vi stiller slet ingen krav om, at vi skal være med. De laver således selv programmet, men vi holder som vært gerne et oplæg. De vil jo gerne invitere værten med, vil jeg tro«.

De radikale mener, at I på den måde smører de politiske partier, så de ikke får tanker om at nedlægge jer?
»Den, der smører godt, kører godt. Det er helt åbent, og vi skriver til alle partier«, siger Erling Christensen. De radikale vil rejse sagen over for forsvarsminister Svend Aage Jensby, der selv er venstremand. Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, er enig i, at Venstre benytter sig af skatteborgernes penge, men det kan andre partier også gøre, lyder det. »Hvis de radikale selv vil derop, så kan de gøre det. Det er helt åbent. Det er jo heller ikke forkert af offentlige institutioner at sætte fokus på bestemte ting«, siger Jens Skipper Rasmussen.

Det er jo ikke Hjemmeværnet, der strikker programmet sammen?
»Jeg mener, at det sidste år var et bredt program, og Hjemmeværnet var på programmet på andendagen«. Ingen betingelserEr det rigtigt, at Hjemmeværnet smører Venstre? »Der er ikke stillet politiske betingelser. Så havde vi sagt nej«.

Altså, alt andet lige så har skatteborgerne betalt for 130 Venstrefolk i en hel weekend?
»Jo, jo, men sådan er det også med partistøtten og EU-oplysningen. Det er også offentlige penge til partierne«.

Det gør det vel ikke bedre for et parti som Venstre?
»Nej, men omkring partistøtten stemte vi nej. Så der kan du ikke klandre os«.

I det her tilfælde tager I så for jer?
»Vi holder et seminar i samarbejde med Hjemmeværnet«.

Også i fremtiden?
»Ja, hvis Hjemmeværnet vil«, siger Jens Skipper Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her