Landet over gik tusindvis af mennesker lørdag på gaden for at demonstrere mod en eventuel krig mod Irak. Der blev demonstreret i 11 danske byer, ligesom der blev demonstreret mod krigen i over 60 hovedstæder i hele verden. I København vurderede politiet, at mellem 12.000 og 14.000 mennesker var på gaden, men demonstranter, talere og erfarne demonstrations-iagttagere vurderede, at tallet nærmere var 20.000-30.000. Mange var der i hvert fald, der trodsede kulden og var trukket i det varme vintertøj for at gå med under demonstrationens røde faner og gule bannere. Graffiti Undervejs blev der malet graffiti på blandt andet Sø- og Handelsretten, og fem unge blev senere anholdt, mistænkt for at have uddelt dåserne med spraymaling, men ellers forløb alt stille og roligt, var meldingen fra Københavns Politis pressetalsmand, vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch. Over 100 forskellige organisationer fra Attac til Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening i København anbefalede demonstrationen, der var arrangeret af initiativet 'Ingen krig mod Irak'. Holger K: Handler om olie Demonstrationen startede foran den amerikanske ambassade og herfra var det planen at gå forbi den engelske ambassade og slutte på Christiansborg Slotsplads. Skuespillerinden Vigga Bro var konferencier og udenfor ambassaden velkommen til de mange deltagere og til adskillige sangere og talere. Holger K. Nielsen fra SF var en af dem. »Det eneste, der kan forklare krigen, er, at USA vil have magten over olien. Den amerikanske økonomi har desperat brug for billig olie, og USAs politik i hele Mellemøsten kan ikke adskilles fra dette behov. Men hvorfor skal vi støtte en krig, der har så dårlige begrundelser? Hvorfor skal vi medvirke til, at tusindvis at irakiske civile bliver dræbt«, spurgte Holger K. Nielsen fra scenen. Hvor er København? Han understregede, at der er andre veje at gå end at støtte Blair, Bush og en krig mod Irak, som Anders Fogh og den danske regering i øjeblikket gør. »Politikere fra Tyskland, Frankrig og Belgien kommer med meldinger, der er udtryk for, at et nyt Europa træder i karakter. De vil sige fra over for USA og bygge på andre værdier end den stærkes ret. Det er en skam, at Danmark ikke er med i dette nye Europa«, sagde Holger K. Nielsen. Flere af demonstranterne havde samme indstilling og viste det med skilte med teksten "Berlin Paris Bruxelles - hvor er København?"
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























