Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste i dag krav fra venstrefløjen om at give en undskyldning til lørdagens fredsdemonstranter, som han har beskyldt for at gå den irakiske leder Saddam Husseins ærinde. I Folketingets spørgetime påpegede SF s folketingsmedlem Margrete Auken, at demonstranterne også demontrerede imod Saddam Hussein, selv om de demonstrerede imod at gå i krig for at afvæbne ham. »Uenighed om midlerne berettiger ikke statsministeren til at beskylde demonstranterne for at holde med Saddam Hussein«, sagde Margrete Auken. Afviser at give en undskyldning »Det kunne jeg ikke drømme om. Demonstranterne er kommet med grove beskyldninger mod os, nemlig at vi nærmest skulle ønske en krig«, sagde statsministeren. Han fastholdt sit synspunkt, at demonstrationerne svækker presset på det irakiske styre for at få det til at afvæbne sig for masseødelæggelsesvåben og dermed leve op til FN s krav. »Hvis man svækker den internationale koalition, så går man i virkeligheden Saddam Husseins ærinde«, sagde Fogh Rasmussen. Bemærkning om giftgasser mod kurderne Statsministeren måtte også forsvare sin bemærkning til lørdagens demonstrationstog om, at han gerne havde set de samme demonstranter på gaderne, da Saddam Hussin i 1980 erne brugte giftgasser mod kurderne. Enhedslistens Søren Søndergaard, påpegede, at Saddam Hussein dengang var allieret med USA og Vesten imod det fundamentalistiske styre i Iran. »Så demonstrerede Anders Fogh Rasmussen og Venstre selv imod giftgasningen af kurderne?«, spurgte Søndergaard. Statsministeren kunne ikke bevise, at han selv og Venstre dengang havde protesteret mod Saddam Hussein, sådan som han i weekenden efterlyste hos demonstranterne. »Jeg var dengang skatteminister og havde hænderne fulde af andre sager«, sagde Fogh Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























