Et voldsomt indhug i sparepengene har været konsekvensen for nogle af de plejehjemsbeboere i København, som sidste år blev bestjålet. Og langtfra alle forsikringer dækker tabene, fordi den ældres bolig - i modsætning til hjemme på villavejen - ikke er brudt op. Den står nemlig typisk åben på plejehjemmet. Mange kommer og går »På et plejehjem går og kommer der mange mennesker, og de ansatte skal hele tiden kunne komme ind til de ældre. Det øger risikoen for tyverier, og derfor er det uhyre uheldigt, at mange ældres forsikring ikke dækker tyverierne, netop fordi der ikke er tale om et klassisk indbrud, når tyven er gået gennem en åben dør«, siger Lise Helweg (V), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. I et forslag, som behandles i sundheds- og omsorgsudvalget midt i marts, slår hun et slag for, at alle ældre får en ensartet og god dækning rent forsikringsmæssigt. »Det bør plejehjemmene sikre allerede, når den ældre flytter ind. Og hvis den ældre ikke ønsker at tegne en ekstra forsikring, bør vedkommende - eller de pårørende - være helt klar over risikoen«, siger hun, der også har bedt forvaltningen undersøge antallet af tyverier på plejehjem. Fem af sagerne var over 14.000 kroner Den første optælling nogensinde viser 74 tyverier i 2002. Heraf omfatter fem af sagerne tyverier på mellem 14.000 og 25.000 kroner, en halv snes sager ligger mellem 1.000 og op til 14.000 kroner, mens resten handler om tyverier af nogle få hundrede kroner. Af Københavns ca. 6.000 plejehjemsbeboerere er 1,2 procent blevet bestjålet sidste år. Også de ældre, som stadig bor i egen bolig og får hjælp af en kommunal hjemmehjælper, bliver ramt af kriminalitet. Antallet af tyveri og bedrageri hos ældre, som dækkes af den københavnske hjemmepleje, er ikke undersøgt, men som Politiken forleden omtalte, summer nogle af sagerne sig op til store beløb. Som den 95-årige dame, hvis hjemmehjælper er dømt for bedrageri til 85.000 kroner. Lænset for 157.000 kr. Endnu en stor bedragerisag i den københavnske hjemmepleje er på vej. En anden ældre dames bankkonto er tilsyneladende af hjemmehjælperen blevet tømt for 157.000 kroner. Hjemmehjælperen har over for politiet tilstået bedrageriet, men endnu er sagen ikke bedømt i det retslige system. Damens nevø og eneste pårørende Niels Bo Rasmussen vender i første omgang ikke kritikken mod kommunen, men undrer sig i stedet over bankens rolle. »Det springer i øjnene, at banken uden videre har tilladt hjemmehjælperen at hæve 75.000 kroner på den gamle dames konto på én gang. Og at kontoen stadig var åben tre dage efter hendes død i november, hvor hjemmehjælperen hævede 13.000 kroner«, siger han, der i slutningen af januar henvendte sig til banken, som endnu ikke er vendt tilbage med et svar. Kommunen har en plan Hjemmeplejeleder Anette Maj Billesbølle, som styrer plejen på Ydre Østerbro i København, understreger, at kommunen faktisk har et ret fintmasket sikkerhedsnet for at undgå tyveri og bedrageri. »Vi prøver at få så meget betalt via betalingsservice, og i udgangspunktet er det altid de pårørende eller en værge, som er ansvarlig i pengesagerne. Vi opfordrer dem til at flytte pengene fra den almindelige bankkonto, så der højst står 25.000 kroner der«, siger hun og understreger kravet om, at hjemmehjælperne aflægger regnskab for penge, der er brugt. Hjemmeplejen i København bruger ikke at undersøge folks straffeattester, når de bliver ansat, og det har de på Ydre Østerbro heller ikke planer om at gå i gang med. »Det giver en falsk tryghed. Dels kan tidligere forbrydelser være så gamle, at de er slettet af straffeattesten, dels kan vores klient være det første offer. I stedet for vender vi tilbage til ansøgerens tidligere arbejdsplads og spørger, men naturligvis kan vi ikke gardere os fuldstændigt«, siger Anette Maj Billesbølle.