DF-Espersen taber naziretssag

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, har tabt sin injuriesag mod Tjeck Magazine, som kort tid før folketingsvalget 2001 bragte historien om, at Søren Espersen i perioden fra 1988 til 1992 stod opført som såkaldt B-medlem i nazisternes arkiv. 15.000 kr. i sagsomkostninger Københavns Byret fastslår i en dom onsdag, at 'der alene er tale om viderebringelse af faktuelle oplysninger' i artiklen. Dansk Folkeparti-strategen er med onsdagens dom blevet pålagt at betale Tjeck Magazine 15.000 kroner i sagsomkostninger. 'Dybt chokerende' dom Søren Espersen kalder dommen 'dybt, dybt chokerende', men han tvivler på, at han vil appellere den. Han vil nu diskutere dommen med sin advokat, Merethe Stagetorn. Søren Espersen anlagde sagen og krævede en erstatning på 25.000 kroner og en berigtigelse, fordi han fandt historien æreskrænkende. Han har siden udtalt, at artiklen var med til at forhindre, at han fik en plads i Folketinget ved valget. Redaktør: DF i samme stil som Haider Tjeck Magazines redaktør, Thomas Møller, siger, at han ikke er overrasket over dommen - men over at Søren Espersen besluttede at stævne bladet. »Sagsanlægget kan give mindelser om situationen i Østrig, hvor politikere fra Jörg Haiders Frihedsparti nærmest har gjort det til en regel at sagsøge journalister og medier, som skriver kritisk om dem«, siger Thomas Møller. Hykleri Han understreger, at bladet ikke har skrevet, at Espersen er nazist. »Og det mener jeg heller ikke, at han er. Men Dansk Folkeparti førte sig frem med en så skinger tone i kampen mod ekstremistiske grupper (i den arabiske verden), at der er tale om politisk hykleri, når man samtidig kan trække linjer fra personer i partiet til ekstreme kræfter i Danmark«, siger Thomas Møller. Espersen ved ikke hvorfor han endte i kartotek Søren Espersen har i forbindelse med retssagen erklæret sig tilfreds med, at det - som han har hørt sagen - tydeligt er fremgået, at han ikke er eller har været organiseret nazist. Espersen modtog som journalist på B.T. i slutningen af 1980'erne de danske nazisters medlemsblad, Nationalsocialisten. Han har ingen forklaring på, hvordan han er endt i nazisternes medlemskartotek. Det er Frede Farmand, freelancearkivaren, der har bevæget sig i flere af miljøerne på den yderste højrefløj, som har sikret sig en kopi af nazisternes medlemskartotek, og det er også Frede Farmand, der har optaget samtaler mellem dengang ledende nazister, der omtaler Espersen som 'nazisternes mand' i pressen. Langer ud efter Farmand Espersen langer ud efter arkivaren for dennes andel i sagen: »Jeg føler, at jeg bliver trukket rundt i en ormegård af Frede Farmand, og det er utroligt anstrengende for mig«, siger Søren Espersen onsdag til Ritzau. Hørte rygtet i 1992 Under afhøringen i injuriesagen ved byretten i december gjorde Søren Espersen opmærksom på, at han første gang hørte rygter om, at han stod opgjort i kartoteket i 1992. Men han valgte ikke at få slettet sit navn, da han mente, han havde »ren samvittighed«. 50-70 b-medlemmer Ifølge freelancearkivaren Frede Farmand har antallet af b-medlemmer i nazikartoteket svinget mellem 50 og 70 personer. Der var ikke andre journalister end Søren Espersen i arkivet.