Lang række købere til TV 2

Lyt til artiklen

To konsulentfirmaers kulegravning af tv-markedet forud for TV 2-privatiseringen har vist, at der er langt flere potentielle købere af tv-stationen end man hidtil har troet. Op mod 15 fortrinsvis nordiske medievirksomheder er med i opløbet, erfarer Ritzau. De to konsulentfirmaer, PriceWaterhouseCoopers og Danske Bank, har i forbindelse med arbejdet interviewet en lang række af de potentielle købere. Herefter er køberne blevet sorteret i to grupper med de mest oplagte købere i gruppe 1 og de mere tvivlsomme i gruppe 2. I hver af de to grupper nævnes seks til otte navne. Hemmelig pris Kulturministeriet holder af konkurrencehensyn navnene ude af den offentlige del af rapporterne. De to konsulentfirmaer gætter i rapporterne også på, hvad staten kan ende med at tjene på TV 2-salget, men også det holdes af konkurrencehensyn hemmeligt. »Den befinder sig på et højere niveau, end jeg egentligt havde forventet. Men vi vil naturligvis ikke på forhånd fortælle, hvad vi vil have for TV 2. Vi skal have en markedspris for TV 2, så selv om prisen ikke bliver afgørende, så har vi heller ikke tænkt os at forære stationen væk«, siger Brian Mikkelsen til Netavisen Infopaq. DF siger nej til Berlusconi Ifølge rapporterne er de store europæiske mediekoncerner ikke blandt de potentielle investorer. Dermed maner rapporten også frygten for, at eksempelvis den italienske premierminister Silvio Berlusconis mediekoncern eller mediemogulen Rupert Murdoch skulle overtage TV 2, til jorden. »Det er ingen hemmelighed, at jeg foretrækker, at TV 2 bliver på danske hænder. Og det er helt sikkert, at eksempelvis Berlusconi ikke overtager TV 2. Et salg til ham ville jeg simpelthen ikke stemme for«, siger Dansk Folkepartis medieordfører, Poul Nødgaard, hvis stemmer sikrer regeringens flertal for salget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her