En 25-årig mand fra Frederikshavn døde i nat efter et værtshusslagsmål. Manden var blevet slået hårdt et par gange af to unge mænd på Frederikshavnerkroen midt i Frederikshavn. Efter slagene faldt han ned fra sin stol. I første omgang troede de øvrige værtshusgæster, at det blot havde resulteret i et flækket øjenbryn, men det viste sig, at den 25-årige havde fået et hjertestop, oplyser DR Nordjylland. Gæster på værtshuset forsøgte genoplivning, men den 25-årige var død ved ankomsten til sygehuset. Politiet anholdt umiddelbart efter to unge frederikshavnere på 17 og 19 år på et nærliggende værtshus.
25-årig død efter værtshusslagsmål
Lyt til artiklen