Per Stig Møller: USA bør tilslutte sig atomaftale

Lyt til artiklen

Mens den danske regering forbereder sig på at støtte en amerikansk ledet krig mod Irak og landets masseødelæggelsesvåben, opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller (K) nu verdens lande, herunder USA, til at feje for egen dør og tilslutte sig FN's forskellige traktater mod atombomber og biologiske og kemiske våben, skriver Berlingske Tidende. »Truslen fra masseødelæggelsesvåben må tages alvorligt, og der er flere måder, vi kan imødegå truslen på. De internationale aftaler om nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben er af central betydning«, siger Per Stig Møller, der opfordrer USA til at acceptere FN's traktat mod atomprøvesprængninger. »Vi ønsker en hurtig ikrafttræden af prøvestop-traktaten. Det vil kræve bl.a. USA's tilslutning«, fastslår udenrigsministeren med henvisning til, at amerikanerne lige siden 1996 har nægtet at tiltræde traktaten. Frygt for atomkaplø Så længe USA tøver, har andre lande et påskud for at afvise den, mener han. Sammen med Pakistan, Indien og Israel har USA ikke endeligt godkendt FNs traktat, der forbyder spredning af atomvåben. Per Stig Møller kommer med sin udmelding, samtidig med at der er risiko for et atomkapløb i Østasien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her