Formanden for Folketingets trafikudvalg, Kaj Ikast (K), har meddelt, at han ikke genopstiller til Folketinget ved næste valg, skriver Berlingske Tidende. Den 67-årige Kaj Ikast har repræsenteret Det Konservative Folkeparti på Christiansborg siden 1983. Som trafikminister i regeringen Schlüter fra 1990 til 1993 var han politisk ansvarlig for bygningen af Storebæltsbroen og for den dansk-svenske aftale i 1991 om etableringen af den faste forbindelse over Øresund.
Kaj Ikast genopstiller ikke
Lyt til artiklen