Danmark vil respektere Sikkerhedsrådets afgørelse, uanset om den er for eller imod en krig mod Irak, lyder det i dag fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) og statsminister Anders Fogh Rasmussen efter dagens ministermøde. USA og Storbritannien fremlagde i går et udkast til en ny Irakresolution i FN's Sikkerhedsråd. Siden stillede Frankrig og Tyskland med et modforslag. Men Danmark går ikke mere ind for det ene forslag end for det andet, siger Per Stig Møller til Ritzau. Han mener heller ikke, at Danmark kan blive tvunget til at vælge det ene forslag. »Hvis der ikke er flertal for et forslag, så er det ikke besluttet. Vi respekterer den beslutning, som Sikkerhedsrådet kommer med«, siger han til Ritzau. Fogh: Hurtig afvæbning gennem FN Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er enig. En afvæbning af Saddam Hussein skal ske straks, men det er FN's Sikkerhedsråd, der skal træffe beslutningen. »Vi skal stå vagt om en international retsorden, hvor FN's Sikkerhedsråd er det centrale omdrejningspunkt, hvor beslutninger er forankret«, sagde Fogh efter dagens ministermøde. Og han understregede, at det internationale samfund skal stå benhårdt fast. »Det må have en ende, at han trækker det internationale samfund rundt ved næsen. Saddam Hussein har haft 12 år til at afvæbne. Det er min klare opfattelse, at man skal undgå at give ham mulighed for en ny forhalingstaktik«, mener statsministeren. DF støtter USA's udkast Ønsker regeringen ikke at melde klart ud til fordel for et af de to aktuelle forslag i Sikkerhedsrådet, er Dansk Folkeparti ikke bleg for at sige, at det støtter det amerikansk-britiske udspil. »Det er helt oplagt, at tiden nu for alvor begynder at rinde ud for Saddam Hussein. Vi er tæt ved den 1.marts. Det vil være et godt tidspunkt for at gøre op, om Irak reelt vil samarbejde med våbeninspektørerne, eller de ikke vil«, mener partiets udenrigsordfører Peter Skaarup. Han mener ikke, at Frankrig og Tyskland har hjulpet med til at tvinge Irak til at indfri FN's krav, hverken i NATO eller FN. »Den fransk-tyske holdning kan sagtens være en af grundene til, at Saddam Hussein tager lidt mere afslappet på det. Det er en dårlig ide, at man åbent i offentligheden kommer med forventninger om, at våbeninspektørerne skal være inde fire måneder mere«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























