Danmark skal opfylde sine internationale klimaforpligtelser ved at investere milliarder i udlandet i stedet for at beskære CO2-udledning herhjemme. Det foreslår tre ministre i et oplæg til en klimastrategi, der blev præsenteret i dag. »Det er betydeligt billigere at reducere i udlandet, og klimaeffekten er den samme, fordi udfordringen er global«, skriver finansminister Thor Pedersen (V), erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i deres fælles oplæg. Ministrene peger på, at skatteyderne får mest miljø for pengene, hvis milliarderne bruges på projekter i udlandet i stedet for herhjemme. To-tre milliader kan statens besparelser løbe op i, vurderer ministrene. Bedring ude godskrives her Der skal under alle omstændigheder investeres i miljøet, for Danmark har med sin tilslutning til Kyoto-protokollen forpligtet sig til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 21 procent. Det er én af de hårdeste forpligtelser som noget land i verden har påtaget sig. Kyoto-aftalen nævner imidlertid ikke noget om, at forbedringerne skal ske på hjemmebane for at blive godskrevet, og det har regeringen tænkt sig at udnytte. »Nøglen er markedsbaserede virkemidler, herunder Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, hvor Danmark ved hjælp af grønne investeringer i udlandet kan godskrive klimaeffekten herhjemme«, hedder det i oplægget. Fortsat hjemlig indsats De kommende investeringer i udlandet betyder dog ikke, at der ikke længere skal gøres en indsats for at nedbringe udledningen af CO2 herhjemme. Regeringen vil nedsætte et klimaudvalg, som skal koordinere indsatsen ude og hjemme. Først i 2006 vil der blive gjort status.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























