Minister glemte tre lande i Guantanamo-sag

Sverige er ikke det eneste land, der kræver fanger udleveret fra lejren på den amerikanske base Guantánamo, sådan som udenrigsminister Per Stig Møller (K) skrev i et forsvar for regeringens politik i Politiken onsdag. Foruden Sverige, der kun har én fange i den amerikanske fangelejr, kræver Pakistan alle sine 58 statsborgere udleveret, Kuwait beder om at få ni af i alt 12, og Frankrig har lige siden 15. januar 2002 krævet to franskmænd udleveret. Desuden overvejer Rusland ifølge avisen Pravda at få udleveret tre fanger. Spørgsmål i Det Udenrigspolitiske Nævn Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) finder det »underligt«, at Per Stig Møller formulerede sig så skarpt i Politiken: »Nu må ministeren finde ud af, hvad andre lande gør. Han må simpelthen få lavet en liste og ruste sig til at svare på spørgsmål om sagen i Det Udenrigspolitiske Nævn«. I Politiken skrev Per Stig Møller: »Flere andre lande har ligesom os tilbageholdte statsborgere på Guantánamo. Alle landene på nær et har forfulgt sagen over for USA på den efter vores mening mest effektive måde: ved direkte kontakt til USA's regering. Kort sagt med målrettet diplomati. Kun ét land har optrådt mere højlydt og har os bekendt intet opnået derved«. Frankrig vil have to navngivne fanger udleveret, så de kan komme for retten i Frankrig, og den kuwaitiske regering, vil have mindst ni af de 12 kuwaitiske fanger udleveret. Kuwaits ambassadør i USA, Salem Abdullah al-Jaber al-Sabah, siger, at hans regering har »undersøgt de 12 tilbageholdte og er overbevist om, at ni ikke har terroristbaggrund og udførte velgørende arbejde«. Per Stig fastholder Per Stig Møller siger i en skriftlig kommentar: »Jeg må klart fastholde min vurdering. Jeg skal ikke kommentere udtalelsen fra justitsministeren i den daværende franske regering. Pakistan og Kuwait kan have haft en anden vurdering. Men resultaterne har ikke været bedre. Det afgørende spørgsmål er, hvad højlydt diplomati skal udrette. Jeg går efter konkrete resultater. Og dermed er jeg på linje med alle mine kolleger i EU - måske bortset fra én«.