Skatteudspil med mest til lavtlønnede

Der er skattelettelser for ti milliarder kroner i det skatteudspil, som VK-regeringen fremlægger i dag. De fleste af pengene vil gå til at lette skatten for lavtlønnede, erfarer Politiken. Skatteudspillet skal endeligt godkendes i regeringens koordinationsudvalg og i regeringspartiernes folketingsgrupper torsdag morgen. Målrettet jobfradrag Regeringstoppen brugte onsdagen på sonderinger med Dansk Folkeparti, som i sidste fase er gået efter at sikre, at den største del af skattelettelsen går til at lette skatten i bunden. Ifølge Politikens oplysninger bliver det som et målrettet jobfradrag, der aftrappes med indkomsten. Samtidig har Dansk Folkeparti gjort det helt klart, at hvis de skal lægge stemmer til skattepakken, skal lettelsen af mellemskatten gives ved at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat. »Vi synes, at sygeplejersken forholdsvis skal have mere ud af det end direktøren«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF). Sættes mellemskattegrænsen op fra i dag 198.000 kr. til 230.000 kr. efter bruttoskat, vil både sygeplejersken med en indkomst på 275.000 kr. og direktøren med en årsløn på en million få en skattelettelse på 1.920 kr. DF: Penge til velfærd De konservative er gået efter at nedsætte mellemskatteprocenten, hvilket ville give højtlønnede en væsentlig højere skattelettelse Skattelettelsen bliver indfaset over flere år, og Dansk Folkeparti har afkrævet regeringen en garanti for, at der ikke går så mange penge til lavere skat, at der ingen penge er til velfærd, når der skal forhandles finanslov til efteråret og i de kommende år. Dansk Folkeparti vil også sikres imod senere at skulle lægge stemmer til ubehagelige besparelser, hvis skattelettelsen har lavet et stort hul i statskassen. Men danskerne skal ikke frygte velfærdsbesparelser, forsikrer finansminister Thor Pedersen (V). »Skattelettelserne er ikke baseret på, at vi skal skære ned i den offentlige sektor. Der vil stadig være vækst«, sagde finansministeren i går. Alt tyder på, at regeringen vil finde pengene i det såkaldte råderum, der i de kommende år skabes af væksten i økonomien.