Regeringens skatteudspil betyder, at kassedamen skal betale 125 kroner mindre i skat om måneden. Lønmodtagere, der betaler mellemskat, får lidt mere ud af skattelettelsen, der til gengæld bliver mere mærkbar på statsbudgettet. Det er Finansministeriet, der har regnet på, hvor meget skatteudspillet kommer til at betyde på den månedlige lønseddel for forskellige løngrupper. Kassedamen slipper altså de 125 kroner billigere, hvilket betyder, at hun får 84 ekstra øre ud af det, hver time hun sidder foran kasseapparatet. En ufaglært lønmodtager får med 138,75 kroner om måneden en smule mere ud af det. Mellemskat batter lidt ekstra Lønmodtagere, der også betaler mellemskat, får lidt mere ud af reformen. Hidtil har grænsen gået ved 200.000, men den hæves nu til 260.000 kroner. Det giver LO-arbejderen med en årsindkomst på en kvart million 238,75 kroner mere i lommen hver måned. Om fire år, når reformn er fuldt gennemført, får han 320 kroner mere ud af at gå på arbejde hver måned. Ligger ens månedsløn mellem 285.000 og en million kroner får man også i første omgang 238,75 kr. mere om måneden næste år. Når reformen er fuldt gennemført om fire år, vil beløbet være steget til 497 kroner mere hver måned. I alt har VK-regeringen sat 10,6 milliarder af til skattelettelserne. Personer på overførselsindkomster får ikke skattelettelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























