Den fundamentalistiske muslimske forening Hizb-ut-Tahrir fortsætter sine dødstrusler mod jøderne på sin hjemmeside, skriver dagbladet Urban. Foreningens talsmand, Fadi Abdullatif, fik i oktober sidste år en dom på 60 dages betinget fængsel, fordi han på løbesedler opfordrede til drab på jøder med ordene: »Dræb jøderne, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer«. Urban skriver, at den samme opfordring de seneste dage har kunnet læses på foreningens hjemmeside, hvor der denne gang tales om udryddelse af jøder. Professor: Klart skærpende »De nye trusler er klart skærpende«, siger juraprofessor Ole Espersen, lektor i informationsret. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Naser Khader fra Det Radikale Venstre er begge stærkt bekymrede over den seneste udvikling. Khader: Der skal holdes øje »Grupper som Hizb-ut-Tahrir får mere og mere opbakning i øjeblikket. Lige så snart de tror, at opmærksomheden er væk, fortsætter de med trusler. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden bliver holdt øje med dem«, siger Naser Khader. Rigsadvokat Henning Fode undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbyde Hizb-ut-Tahrir, som organisationen er blevet det i Tyskland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























