Sociale tilbud er rent lotteri

Nogle timers rådgivning - eller en anbringelse døgnet rundt på institution. En månedlig udgift på 3.000 kroner - eller en regning på 33.508 kroner hver måned. Så store er forskellene i de tilbud, en 16-årig pige med psykiske problemer og hendes familie får, alt efter hvilken kommune der bedømmer sagen. Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening, som har ladet en række helt ens sager om vanskelige unge og voksne handikappede vurdere i otte kommuner. Vage kriterier Den billige kommunes udgifter til børn og unge udgør kun 23 procent af de penge, som den dyre kommune bruger på de samme sager. Og omvendt kunne den dyreste kommune spare en fjerdedel af udgifterne ved bare at placere sig på et gennemsnitligt niveau, viser beregningerne. »Det er et problem, at kriterierne er så vage og usikre, at det er op til den enkelte kommune at bedømme, hvilken service den enkelte borger skal have«, siger Simon Thorbek, lektor i socialret på Københavns Universitet. Også Børnerådet er bekymret: »Der skal være variation, fordi det handler om mennesker. Men med så voldsom variation er børnenes retssikkerhed på spil«, siger rådets formand Klaus Wilmann, som dog ikke vil anbefale strammere regler. Skal ikke ensrettes Ifølge borgmester Vagn Ry Nielsen (S), formand for KL's socialudvalg, er bagtanken heller ikke at ensrette sagsbehandlingen, men at inspirere. »Dyre kommuner bør overveje én gang til, om de får nok for deres penge, og de billigste kan se sig selv efter i sømmene og overveje, om de måske er lige fedtede nok«, siger han. Folketingets partier er forargede over den meget uensartede praksis, men heller ikke her er svaret yderligere lovgivning. »Der er brug for den menneskelige elastik i sociale sager«, siger socialordfører Sandy Brinck (S). Samme toner lyder fra V og K, der opfordrer til øget efteruddannelse og samarbejde mellem kommunerne. SF's Villy Søvndal vil dog godt lovgive: »Det er selvfølgelig ikke hverken ønskeligt eller acceptabelt, at man som handicappet skal være meget omhyggelig med, hvor man bosætter sig«.