Fire unge danske kvinder blev lørdag anholdt i Malmø i forbindelse med en demonstration mod bl.a. pornografi. Demonstrationen fandt sted i anledning af kvindernes internationale kampdag. De fire, der blev anholdt for gadeuorden, er løsladt igen og ventedes hjem senere lørdag aften. Ifølge svensk politi var de fire danskere toneangivende i demonstrationen, der samlede op mod 300 unge kvinder i det centrale Malmø. I alt syv kvinder blev anholdt i forbindelse med demonstrationen i den skånske by. I København samledes små grupper på 10-12 kvinder sig sporadisk i løbet af lørdagen for at gøre opmærksom på kvindesagen, men på intet tidspunkt kom det til uro, siger ordenspolitiet i København.
Fire danske kvinder anholdt i Malmø
Lyt til artiklen