Mand fundet druknet ved Islands Brygge

Lyt til artiklen

Politiet på Amager leder efter pårørende til en ca. 30-årig mand, der søndag morgen blev fundet druknet ved Islands Brygge. En sejler fandt kl. 08.45 liget og alarmerede politiet. »Vi er ikke sikre på hans identitet. Manden, der er diabetiker, lod sig for nogle dage siden indlægge på Frederiksborg Amtssygehus og sagde, at han hed Martin Skov. Efter et par dages indlæggelse forlod han pludselig hospitalet lørdag kl. 14 i omtåget tilstand«, siger den vagthavende hos politiet på Amager. Ansatte på hospitalet har ud fra et fotografi identificeret manden som den person, der var indlagt på sygehuset under navnet Martin Skov, men politiet ved ikke, om det er hans rigtige navn. Manden, der har mørkt kort hår, vurderes som mellem 25 og 30 år, almindelig af bygning og ca. 180 cm høj. Politiet efterlyser folk, der savner en person med den pågældende beskrivelse. Politiet vurderer ikke, at manden har været udsat for nogen forbrydelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her