Politikere klar til USA-kritik

Danske politikere er klar til at hive de kritiske gloser frem af skuffen, når de i dag møder USA's specielle udsending for krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper. Han skal fortælle Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om baggrunden for, at USA i over et år har tilbageholdt 600 al-Qaeda- og Talebanmistænkte - heriblandt en dansker, som hverken har haft adgang til advokatbistand eller er blevet præsenteret for et anklageskrift af den amerikanske regering. »Vi vil meget kraftigt opfordre USA til at overholde de gældende internationale retsprincipper - også når det gælder kampen mod terrorisme. Vi forventer, at den danske statsborger snart vil blive løsladt til en eventuel retsforfølgning her i landet«, siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofod. Pierre-Richard Prosper har et stramt program, hvor han om morgenen klokken 8 først skal mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K). Herefter vil han holde timelange møder med højtstående embedsmænd i Udenrigsministeriet, hvorefter turen går til Udenrigspolitisk Nævn, der skal mødes med Prosper efter frokost. Kritik af USA Flere regeringer og internationale menneskerettighedsorganisationer har i skarpe vendinger kritiseret USA for ikke at overholde den internationale folkeret, når det gælder tilbageholdelsen af fangerne på Guantánamobasen i Cuba. Det er blandt andet blevet fremført, at USA krænker Genèvekonventionerne ved ikke at give de tilbageholdte krigsfangestatus eller i det mindste at stille dem for en uvildig dommer, som kan afgøre deres videre skæbne. Senest har generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, kaldt sagen for en »retslig skandale«, og han får også i dag på et separat møde lov til at lufte sine synspunkter over for Prosper. USA's dilemma Men han skal ikke forvente imødekommenhed fra Prospers side. Under møder med den britiske regering sidste år i september gjorde Prosper det klart, at USA betragter fangerne som »illegale kombattanter«, der har forbrudt sig mod krigens love, og derfor ikke kan få status som krigsfanger. Hvis de var krigsfanger, vil de kunne nægte at tale under afhøringerne og skulle sendes hjem straks efter krigen. »Vi mener, at nogle af fangerne er ekstremt farlige, og så længe de lever og ånder, vil deres mål være at slå amerikanere ihjel. Alligevel har vi endnu ikke materiale nok til at retsforfølge dem«, har Prosper sagt om det dilemma, han mener, amerikanerne står i. Fem fanger sendt hjem Imidlertid har USA allerede sendt fem fanger hjem, og lørdag kom det frem, at lederen af lejren på Guantánamobasen, general Geoffrey D. Miller, er parat til at løslade 20 mere. Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, vil i dag under mødet i Udenrigspolitisk Nævn spørge den amerikanske udsending om den 29-årige dansker med algiersk baggrund, er en af de fanger, som USA påtænker at sende hjem. Indtil videre har USA været meget sparsom med oplysninger om de enkelte fanger. Også den danske statsborgers forhold er hidtil blevet hemmeligholdt. Dog fortalte Prosper sidste år i september efter møderne med den britiske regering, at enkelte af de tilbageholdte britiske statsborgere var »al-Qaeda-operatører«. »De har modtaget våbentræning og er klar til fremtidige voldelige aktioner«, sagde han. SF kræver svar Tirsdag morgen skal Prosper mødes med Folketingets Retspolitiske Udvalg, og her forventer udvalgets formand SF's Anne Baastrup klare svar: »Vi vil have en redegørelse om, hvorfor den danske statsborger stadig tilbageholdes. Dernæst vil jeg fremføre det synspunkt, at man ikke bare kan tilbageholde folk på ubestemt tid uden at stille dem for en dommer«, siger hun, og peger på, at en amerikansk statsborger, som blev fanget under krigen i Afghanistan, hurtigt blev stillet for en dommer og fik advokatbistand. »Vi vil spørge hvorfor det ikke gælder for den danske statsborger«, siger Anne Baastrup. Senere tirsdag skal Prosper mødes med repræsentanter fra Amnesty International i Danmark og Rehabiliteringscenteret for Torturofre på en hemmelig adresse i København. Herefter går turen til Stockholm, hvor Prosper skal tale med embedsmænd fra den svenske regering.