Den 29-årige danske statsborger, som USA i over et år har tilbageholdt på Guantánamobasen i Cuba, lå i militær træningslejr i Afghanistan, inden han blev taget til fange af amerikanske styrker omkring årsskiftet 2001. Har fungeret som fodsoldat I træningslejren har han efter alt at dømme lært at betjene våben og føre guerillakrig af mennesker med tilknytning til Talebanbevægelsen og al-Qaeda. Men tilsyneladende har han kun fungeret som fodsoldat. Ifølge Politikens oplysninger er danskerens vej i hellig krig gået via Pakistan, der grænser op til det bjergrige Afghanistan. Dermed minder hans sag om mange andre muslimske troende, som er draget i krig fra forskellige steder i verden. Samarbejder ikke fuldt ud Under sit besøg i København oplyste USA's udsending for krigsforbrydelser, ambassadør Pierre-Richard Prosper, at amerikanerne opfatter den danske statsborger som en »fjendtlig kombattant«. Han kan ikke sættes på fri fod foreløbig, da han ifølge Prosper ikke samarbejder »fuldt ud«. I 'midterkategorien' USA har inddelt fangerne på Guantánamo i tre kategorier efter farlighed. Den 29-årige dansker befinder sig i den midterste gruppe for mennesker, som mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser mod USA. Trænet til kamp mod Den Nordlige Alliance Imidlertid understreger den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, at fodsoldaterne ikke som udgangspunkt blev trænet til at føre krig mod USA: »De fungerede først og fremmest som soldater hos Taleban og blev trænet til at bekæmpe Den Nordlige Alliance«. Danskeren blev taget til fange i et område, hvor al-Qaeda og Taleban har opbevaret våben, ammunition og sprængstoffer. Ingen planer om retsfølgelse i Danmark Berlingske Tidende skrev tirsdag i et interview med Prosper, at USA opfatter den danske Guantánamofange som »en hård terrorist«. Efter hvad Politiken erfarer, indgår det imidlertid ikke i de danske myndigheders overvejelser at retsforfølge manden. Hvis han kommer tilbage til Danmark, lader Guantánamofangen til at være en fri mand, medmindre der kommer nye belastende oplysninger frem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























