Jørgen Winther ude af kamp om formandspost

Lyt til artiklen

Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther, der i flere aviser er nævnt som mulig kandidat til formand for Venstres folketingsgruppe, deltager ikke i kapløbet, oplyser han til Ritzau. »Jeg har nogle særdeles spændende poster i forvejen, og derfor har jeg ingen ambition om at stille op som formand«, siger Jørgen Winther til Ritzau. Han peger i stedet på en anden veteran i folketingsgruppen, Erik Larsen, der er formand for erhvervsudvalget i Folketinget. Erik Larsen har ikke selv anmeldt sit kandidatur, men sagt, at han vil overveje det, hvis opbakningen er tilstrækkelig stor. Mulig magtkamp En anden mulig kandidat er folketingsgruppens nuværende næstformand, Rikke Hvilshøj. Hun har endnu ikke taget stilling til, om hun stiller op. Rikke Hvilshøj er 32 år, og hvad flere gruppemedlemmer vil sige anonymt, siger bistandsordfører Pia Larsen i fuld åbenhed. »Jeg fornemmer, at gruppen er glad for Rikke, men mange er bange for, at hun er for ung. Det er et enormt job. Erik har ledelseserfaring bl.a. fra sin tid som borgmester. Han er en af dem, der har levet et stille liv i gruppen, men det gjorde Mejdahl jo egentlig også. Det er lidt dem, man har brug for«, siger hun. En magtkamp mellem de unge og de gamle i Venstres folketingsgruppe kan altså være under opsejling efter gruppeformand Christian Mejdahls avancement til posten som formand for Folketinget. Mens partiets topledelse torsdag forholdt sig tavs om Mejdahls afløser, talte de menige medlemmer allerede torsdag eftermiddag på knapper i spillet om gruppeformandsposten, der bliver afgjort på et gruppemøde i næste uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her