Eksilirakere i London: Hærchefen er i Saudi-Arabien

Ingen danske myndigheder har set eller hørt noget til Al-Khazraji, siden han mandag morgen gik udenfor sin lejlighed for at ryge en cigaret. - Foto: Peter Hove Olesen
Ingen danske myndigheder har set eller hørt noget til Al-Khazraji, siden han mandag morgen gik udenfor sin lejlighed for at ryge en cigaret. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Trods en international efterlysning gennem Interpol var den tidligere irakiske hærchef Nazar Al-Khazraji tirsdag morgen stadig som sunket i jorden et døgn efter, at han ifølge sin familie forsvandt fra sit hjem i Sorø. En kilde i det eksilirakiske miljø i London siger til Politiken, at hærchefen er i Saudi-Arabien, hvor han ønsker at deltage i opgøret med Iraks diktator Saddam Hussein. Politiet har opgivet eftersøgning Familien i Sorø meldte hærchefen savnet, da han mandag morgen ikke kom tilbage efter at have været ude og ryge en cigaret. Ringsted Politi har allerede opgivet at eftersøge hærchefen fysisk efter en grundig undersøgelse mandag. »Vores muligheder for en eftersøgning i nærområdet er sådan set udtømte«, siger politiinspektør John Sckaltez fra Ringsted Politi. Politikere kritiserer Flere partier i Folketinget er oprørte over, at det tilsyneladende er lykkedes den mistænkte krigsforbryder at flygte. Justitsminister Lene Espersen (K) kalder sagen for »yderst beklagelig« og har bedt statsadvokaten for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, om en redegørelse. Afviser kritik Birgitte Vestberg afviser, at der er grund til kritik: »Der var ikke noget, som tydede på, at han ville forlade landet og ingen indikation på, at han havde ændret sine vaner«. Der har ifølge Birgitte Vestberg kun været grundlag for en såkaldt surrogatfængsling. Det vil sige, at hærchefen har fået inddraget sit pas og været i løbende kontakt med Ringsted Politi. 'Kan ikke vente med røre den irakiske jord' Nizar al-Khazraji har udtalt, at han ønsker at rejse til Irak for at slås - alligevel har statsadvokaten ikke forsøgt at få ham varetægtsfængslet. »Jeg kan næsten ikke vente med at røre den irakiske jord og dufte den irakiske luft. Mit største mål er at bidrage til, at Irak bliver befriet for Saddam«, sagde Nizar al-Khazraji i begyndelsen af februar til Politikens tyrkisksprogede avis, Haaber. USA: Han er en vigtig brik i krigen Hærchefen er fra amerikansk side blevet udset som en vigtig brik i krigen mod Irak. Ifølge irakiske kilder skal det være de saudiarabiske myndigheder, som har hjulpet Nizar al-Khazraji ud af Danmark. I november søgte han om dansk tilladelse til at rejse til Saudi-Arabien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her