Formodningen om, at den forsvundne irakiske hærchef Nizar al-Khazraji befinder sig i Mellemøsten som led i det endelige oprør med Saddam Hussein, bekræftes af et saudiarabisk institut i USA. Ifølge Ali Al-Ahmed, der er direktør for det uafhængige Saudi Institute i Virginia, og som flere store amerikanske medier bruger som kommentator, har de saudiarabiske myndigheder hjulpet Nizar al-Khazraji med at slippe ud af Danmark. Familien har meldt ham savnet Hærchefens familie i Sorø meldte ham mandag savnet, og siden har ingen set skyggen af den krigsforbrydersigtede general. »Mine irakiske kilder siger, at Nizar al-Khazraji nu opholder sig i grænselandet til Irak - enten i Saudi-Arabien eller Kuwait. De saudiarabiske myndigheder har interesse i hærchefen, fordi kongedømmet for alt i verden ønsker at undgå et demokratisk og shiamuslimsk styre i Bagdad, når Saddam Hussein er faldet. Saudi-Arabien ser Nizar al-Khazraji - der ligesom Saddam Hussein og hans topofficerer er sunni-muslim - som et redskab i denne bestræbelse. Derfor bruger saudiaraberne formentlig både penge og kræfter på at køre hærchefen i stilling over for amerikanerne«, siger Ali Al-Ahmed. I privatfly Direktøren tror, at Nizar al-Khazraji er blevet udstyret med rejsepapirer fra enten Saudi-Arabien eller en anden Golfstat. Herefter er det mest sandsynlige, at han under falsk navn er blevet smuglet ud af Danmark i f.eks. privatfly. Overvejer tiltale De danske myndigheder har udsendt en international arrestordre på hærchefen. Samtidig er politiet i Ringsted nu gået bort fra en teori om, at Nizar al-Khazraji ligger med brækket ben i Sorøs skove. Statsadvokaten for særlige internationale straffesager, Birgitte Vestberg, vurderer for tiden, om der er grundlag for at rejse tiltale mod hærchefen. Hun forventer snart at se Nizar al-Khazraji i internationalt tv: »Hans glæde ved medieopmærksomhed må føre til, at han i løbet af få dage vil optræde på storskærm«, spår Birgitte Vestberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























