Justitsminister Lene Espersen (K) afviste torsdag, at Politiets Efterretningstjeneste (PET') havde nogen rolle i sagen om den forsvundne irakiske tidligere hærchef, Nazar Al-Khazras forsvinden fra Sorø. Hærchefens familie i Sorø meldte ham mandag savnet, og siden har ingen set skyggen af den krigsforbrydersigtede general. »Efter aftale med PET's politimester, Lars Findsen, vil jeg oplyse, at PET ikke har været involveret i hærchefens forsvinden«, sagde justitsministeren på et åbent samråd i Folketingets Retsudvalg. Justitsministeren var kaldt i samråd for at forklare omstændighederne omkring hærchefens forsvinden. Og spørgsmålene væltede ind fra alle sider. Tilsynet var for slapt Flere kunne ikke forstå, hvorfor politiet ikke var opmærksom på, at hærchefen kunne forsvinde i forbindelse med, at krigen mod Irak rykkede nærmere. Især fordi han flere gange har udtrykt sit ønske om at kæmpe mod Saddam Hussein. Det blev nævnt, at tilsynet var for løst. Til de mange rygter om, hvor Nazar Al-Khazraji befinder sig, sagde Lene Espersen: »I en sag af denne karakter vil der altid være mange interesser og mange historier i omløb. Jeg har ingen oplysninger, der kan bekræfte, hvad der er op og ned på historien«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington




























