København tager imod gave til Kongens Nytorv

Lyt til artiklen

En enig Borgerrepræsentation sagde torsdag aften ja tak til gaven på 50 millioner kroner til renovering af Kongens Nytorv i København. Gaven er fra en fond, der indtil videre har valgt at være anonym. De samlede udgifter til renoveringen skønnes at blive på cirka 100 millioner kroner, så Københavns Kommune betaler den anden halvdel af udgifterne. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) har på kommunens vegne og i al hemmelighed forhandlet en aftale på plads med den gavmilde fond. En fornem gave »Det er en fornem gave, Københavns Kommune i dag har sagt ja til, og nu kan vi tage fat på den tiltrængte renovering af Kongens Nytorv og dermed få genskabt en af Europas smukkeste pladser«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) i en pressemeddelelse. Han har svært ved at komme i tanke om, at København har taget imod en gave af dette format i så stor enighed i det kvarte århundrede, han har siddet i Borgerrepræsentationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her