Omkring 10.000 mennesker i 30 byer landet over demonstrerede i aftes mod krigen mod Iraks diktator Saddam Hussein. Forinden var gået en dag med spredte demonstrationer og protestaktioner, som alle forløb fredeligt. På Marinestation Holmen i blev 58 anholdt efter at have besat et tag. De blev løsladt i løbet af natten. Blandt dagens protester var en omvandrende ungdomsdemonstration, hvor deltagerne flere steder satte sig på vejbanen for at standse trafikken. Torsdagens største demonstration samlede 3000-3500 mennesker på Rådhuspladsen i København, hvor de med fakler, bannere og palæstinensiske og irakiske flag tog afstand fra angrebet mod Saddams diktatur. 'Kampen mod krigen er kun lige begyndt', lød det fra talerstolen og der blev bebudet flere demonstrationer i de kommende dage. Flere demonstrationer i dag I dag tredjebehandler Folketinget loven om Danmarks deltagelse i indsatsen mod den irakiske diktator. Samtidig ventes flere demonstrationer på Christiansborg Slotsplads og på Rådhuspladsen i København. Blandt andre er studerende og skoleelever blevet opfordret til at nedlægge arbejdet klokken 12 og i stedet gå med i protestdemonstrationerne. Demonstrationer mange steder Mange steder i verden var der store demonstrationer mod krigen i Irak. Over 100.000 gik på gaden i Tyskland. I den britiske hovedstad London blokerede tusinder af britiske krigsmodstandere veje. Det kom til håndgemæng med politiet. I den franske hovedstad Paris protesterede over 10.000 primært studerende mod krigen I USA arresterede politiet i San Francisco over 1.000 personer, hvilket er rekord i byen i flere årtier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























