Den fyrede regnskabschef for EU-Kommissionen, Martha Andreasen, fik i dag JuniBevægelsens Frode Jacobsen-pris for personligt politisk mod. Prisen blev uddelt på unionsmodstandernes landsmøde. Martha Andreasen er en europæer, der har udvist stort personligt og politisk mod, lød begrundelsen fra JuniBevægelsen. Påviste huller i EU-regnskab Efter en karriere som revisor i store internationale firmaer og organisationer blev Martha Andreasen ansat til at gennemføre en reform af EU's regnskabssystem. Hun påpegede, at EU-Kommissionens regnskabssystem er åbent for svindel. EU-embedsmand har tidligere fået pris Det er anden gang, en af EU-Kommissionens embedsmænd prisbelønnes af JuniBevægelsen for at sladre til offentligheden. I 1999 fik den hollandske embedsmand Paul van Buitenen prisen for at være manden, der væltede Kommissionen med sine oplysninger om "svindel, korruption og nepotisme" i EU. Martha Andreasen er født i Argentina i 1954. Hun har en dansk far, men hun taler ikke selv dansk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























