Få lægdommere med indvandrerbaggrund

Justitsministeriets indgreb for at få flere indvandrere som domsmænd og nævninger er ved at slå fejl. Kommunerne lægger netop i disse dage sidste hånd på listerne over de personer, som kan blive lægdommere i de næste fire år. Resultatet tegner til at blive næsten lige så etnisk skævt som i 1999. Stikprøver i landets fire største kommuner peger på, at der fortsat vil være langt til den etniske ligestilling blandt lægdommere, når kommunerne er klar med de nye lister ved månedens udgang. De store byer lader nemlig partierne udpege personerne til listerne, og partierne har kun få indvandrere i medlemsskaren. Dertil kommer den ringe udskiftning på listerne. Hovedparten af de udpegede er gengangere. Andel undersøgt Efter heftig kritik af den skæve, etniske fordeling undersøgte Justitsministeriet i 2000 sammensætningen af landets lægdommerkorps. Det viste sig, at personer med indvandrerbaggrund kun udgjorde halv så stor en andel af lægdommerne som i samfundet i øvrigt. På den baggrund ændrede Justitsministeriet reglerne og indskærpede, at kommunerne skulle finde flere med indvandrerbaggrund, når der næste gang udpeges lægdommere. Men det kniber altså med at opnå den ønskede virkning. Hverken i København, Århus, Odense eller Aalborg er der lagt op til store ændringer af den etniske sammensætning. Kommuner erkender passitivitet I Århus erkender en embedsmand lige ud, at kommunen ikke har gjort noget særligt for at løse opgaven. Aalborg melder om fremgang - fra en enkelt invandrer til fem ud af de 542 personer på listen. Der er ikke udsigt til, at Odense eller København når målet. I hovedstaden har således hverken Socialdemokratiet eller Venstre kunnet stille med nok personer med indvandrerbaggrund.