Der er lagt op til en kritisk gennemgang af hele metoden, når kommunerne om en uge er klar med de nye lister over de personer, som kan blive domsmænd og nævninger i de kommende fire år. Hvis der ikke er væsentligt flere med indvandrerbaggrund på listerne, kan det ende som en sag om diskrimination. Justitsministeriet indskærpede for tre år siden, at listerne skal afspejle befolkningens etniske sammensætning. Men de fleste kommuner lader fortsat de politiske partier udpege folk til de såkaldte grundlister over lægdommere. Og som omtalt i Politiken søndag viser en stikprøve til landets fire største byer, at partierne har svært ved at finde folk med indvandrerbaggrund i medlemsrækkerne. »Vi kommer til indirekte at diskriminere på den måde. Vi kan ikke sikre, at listerne bliver etnisk repræsentative, hvis vi bliver ved med at lade partierne udpege personerne. For vi ved jo, at der ikke er ret mange medlemmer af partierne, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Ved at sætte partierne ind som mellemled, får vi et filter på. Og så får vi ikke de etniske minoriteter ind«, siger lic. Jur. Birgitte Kofod, der leder afdelingen for danske forhold i Institut for Menneskerettigheder. Uden om partierne Instituttet vil holde øje med udviklingen, når de nye lister foreligger: »Vi vil kigge nærmere på sagen. Man er nødt til at gå uden om partierne, hvis man vil være sikker på ikke at skabe en situation, hvor vi har indirekte diskrimination af etniske minoriteter. I stedet kan man lave listerne ved at trække navne direkte ud af registret over personnumre«, siger Birgitte Kofod. Den fremgangsmåde er de radikale åbne overfor: »Man kunne udelukke partierne og sige, at kommunerne skal tage navnene fra folkeregistret«, siger partiets retsordfører, Elisabeth Arnold. Hun peger på, at det også kan ophæve en række andre skævheder ved listerne, hvor unge, lavere uddannede, arbejdsløse og privat ansatte er underrepræsenterede. Langsom udvikling Men først vil Elisabeth Arnold bede Justitsministeriet lave en undersøgelse af, hvordan grundlisterne er etnisk sammensat: »Hvis der kun er sket minimale fremskridt, siden vi sidst havde sagen oppe for fire år siden, må vi se på, om reglerne skal ændres«, siger hun. Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, vil derimod afvente, at personer med indvandrerbaggrund selv melder sig: »Det kommer ganske langsomt. Se bare, hvor lang tid det har taget at få indvandrere til at søge ind i politiet. Jeg vil opfordre indvandrerne til at stikke næsen frem og selv henvende sig. Jeg vil godt høre, om nogle er blevet afvist. Jeg er tilhænger af, at det bliver andre end partiernes medlemmer, der bliver lægdommere. Men hvis man ikke kender dem, hvordan skal man så finde ud af, om de er egnede«, spørger Birthe Rønn Hornbech. 'Organisationsfolk bør med' Hamid El Mousti, der er socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation og formand for Islamisk Råd i Danmark, opfordrer til også at tage folk fra interesseorganisationer med på listen. Han tror, der på den måde vil komme flere med indvandrerbaggrund, fordi de i højere grad er aktive i organisationer end i partier. »I Socialdemokratiet i København har vi cirka 4.000 betalende medlemmer, men kun omkring 135 med indvandrerbaggrund - og det i en by, hvor de etniske minoriteter udgør 18 procent af befolkningen«, påpeger Hamid El Mousti. Justitsminister Lene Espersen (K) meddelte søndag, at hun ikke vil kommentere sagen, før hun i dag har haft lejlighed til at sætte sig ind i den.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























