Den danske flotilleadmiral Per Tidemand, der befinder sig i Doha i Qatar som dansk forbindelsesled til det amerikanske militære hovedkvarter, bekræfter, at koalitionens styrker i Irak har lidt en række tab, og at en del soldater er forsvundet og meldt savnet. »Der er ingen tvivl om, at der er tab for koalitionen, og meget tyder på, at der er soldater, der er forsvundet. Der er ikke nogen endelig bekræftelse på, hvad der er sket, men tilsyneladende er nogle styrker faldet i baghold, fordi man har rykket så hurtigt frem, at man ikke har nået at sikre det bagvedliggende terræn, forklarer Per Tidemand til Ritzau. Per Tidemand har siden den 2. marts været udstationeret i det amerikanske hovedkvarter i Qatar og før da i US Central Command i Florida. Fire danske officerer i Qatar I alt har det danske forsvar placeret fire forbindelsesofficerer i Qatar. Ud over Per Tidemand, der er leder af holdet, drejer det sig om en oberst fra hæren samt en oberst og en konstabel fra flyvevåbnet. Derudover har Søværnets Operative Kommando sit eget forbindelseshold i Bahrain, hvor den maritime del af krigen planlægges.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























