Flere danskere siger ja til krigen

Lyt til artiklen

Flere og flere danskere siger ja til krigen mod Irak. Samtidig går stadig flere ind for, at Danmark er aktivt med i krigen, viser en meningsmåling fra GfK i B.T. i dag. Undersøgelsen blev foretaget i går og viser et skred i forhold til en tilsvarende måling for syv dage siden. Der er stadig et flertal mod krigen, men det er vigende. For en uge siden var 36 procent af danskerne for krigen og 57 procent imod. Nu er 42 procent for krigen og 52 procent imod. Også støtten til dansk deltagelse i krigen stiger. For syv dage siden var 38 procent for og 57 procent imod. Nu er 42 procent for og 55 procent imod. Samtidig er forskellen på mænd og kvinders syn på krigen blevet endnu mere markant, viser GfK-målingen. Et klart flertal af danske mænd går nu ind for både krigen og dansk deltagelse, mens et stort flertal af de danske kvinder er imod begge dele.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her