Tilsyneladende ligger der intet kriminelt bag en 45-årig kvindes død i en lejlighed i det sydøstlige Odense, oplyser kriminalpolitiet i Odense. »Der er tilsyneladende sket hende en ulykke, muligvis er hun faldet. Men før obduktionen er foretaget, kan vi ikke sige noget om dødsårsagen«, siger kriminalinspektør Herman Overgaard til Ritzau. En 54-årig mand ringede i morges til politiet og fortalte, at kvinden lå død. Han havde tilsyneladende befundet sig i lejligheden, siden kvinden døde i går ved middagstid. Her til formiddag var manden stadig til afhøring hos politiet.
Mand anholdt i sag om dødsfald i Odense
Lyt til artiklen