Regeringen vil stramme regler for mistænkte krigsforbrydere

Lyt til artiklen

Regeringen kommer aldrig til at leve op til de konservatives valgløfte om, at mistænkte krigsforbrydere på tålt ophold i Danmark skal indespærres i Sandholmlejren i Nordsjælland. Det erkendte den konservative justitsminister Lene Espersen i går over for Folketinget. Til gengæld vil hun og integrationsminister Bertel Haarder (V) nu undersøge forholdene for de omkring 20 personer, der opholder sig på tålt ophold i Danmark. 'Vil undersøge om regler kan strammes yderligere' »Vi vil undersøge, om reglerne kan strammes yderligere. Vi skal fortsat holde os på den rigtige side af de internationale konventioner, men nu giver vi det et ordentligt forsøg«, sagde Lene Espersen. Undersøgelsen skal blandt andet indeholde en præcis og detaljeret oversigt over, om de 20 personer på tålt ophold er retsforfulgt, dømt eller under efterforskning. Hvor de opholder sig i Danmark, under hvilke vilkår, og om de regelmæssigt er i kontakt med politiet. 'Flere værn måske i brug »Vi skal nu se, om vi kan tage flere værn i brug over for mistænkte krigsforbrydere. Det springende punkt er, om vi bare kan spærre dem inde. Det kan vi ikke«, fastslog justitsministeren. Integrationsminister Bertel Haarder fremhævede, at mistænkte først kan fængsles, hvis der er rimelig sandsynlighed for, at de kan dømmes for forbrydelser. Tvivlsomt grundlag Derfor er det også tvivlsomt, om reglerne kan skærpes yderligere, så længe der ikke er grundlag for, at en domstol varetægtsfængsler dem. Bertel Haarder og justitsministeren fremhævede også, at hovedparten af de omkring 20 personer på tålt ophold allerede er dømt og i mange tilfælde har afsonet deres straf. Fem personer på tålt ophold - tre er væk Der er kun fem personer på tålt ophold, der efterforskes af Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager. De øvrige udlændinge på tålt ophold er dømt eller mistænkt for anden alvorlig kriminalitet som drab, voldtægt, røveri eller lignende. De er derfor ikke berettiget til asyl i Danmark, men kan heller ikke tvinges tilbage til deres hjemland, fordi de risikerer dødsstraf. Tre ud af fem personer er forsvundet, uden at myndighederne ved noget som helst om, hvor de er henne. To rejst ud To er udrejst og den tredje har »ukendt opholdssted«, som justitsministeren formulerede det. Statsadvokaturen for internationale straffesager blev først oprettet 1. juni i fjor, og den mest prominente sag er hærchefen fra Sorø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her