Forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders får titel af professor på Handelshøjskolen i København. Nørretranders skal sammen med forskere på Handelshøjskolens Institut for Ledelse, Politik og Filosofi udforske, hvad viden er, og hvad viden gør ved samfundet. Professoratet er adjungeret, det vil sige, at det som udgangspunkt er ulønnet. Men Tor Nørretranders har været igennem en faglig bedømmelse og har fået officiel tilknytning til læreanstalten, oplyser institutleder Søren Wenneberg. Tor Nørretranders er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter. Han har som journalist været tilknyttet Information, Weekendavisen og Danmarks Radio. I 1991 udgav han den meget omtalte bog 'Mærk Verden', og som akademiker har han blandt andet været tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























