Flere ansøgere til RUC

Lyt til artiklen

Antallet af ansøgere, der ønsker at studere på Roskilde Universitetscenter (RUC) som deres første prioritet, er steget, viser universitetets opgørelse over ansøgere ved den såkaldte kvote 2, hvor ansøgere optages på andre kriterier end kun studentereksamen. Det samlede ansøgertal er godt nok blot steget med to procent i forhold til sidste år. Men antallet blandt ansøgerne, der har RUC som førsteprioritet er steget med godt 12 procent. Størst stigning på den humanistiske basisuddannelse På den naturvidenskabelige basisuddannelse er der tale om et lille fald i ansøgertallet, mens antallet af førsteprioriteter er vokset med 16 procent. På den samfundsvidenskabelige basisuddannelse er ansøgertallet uændret, mens antallet af førsteprioriteter her er steget med ti procent. På den humanistiske basisuddannelse er ansøgertallet steget med fem procent, mens antallet af førsteprioriteter er steget med 16 procent. Søgningen til den humanistiske internationale basisuddannelse er steget markant med 40 procent og antallet af førsteprioriteter med ikke mindre end 67 procent. Havde gerne set flere på naturvidenskab »Vi kan være tilfredse med det samlede ansøgertal, og især er det tilfredsstillende, at mere end hver anden af vore ansøgere vælger RUC som deres førsteprioritet«, siger RUC-rektor Henrik Toft Jensen til Ritzau. Han glæder sig over, at antallet af førsteprioriteter er vokset pænt til naturvidenskab, men havde gerne set lidt flere ansøgere på dette område.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her