Biltyv skudt efter biljagt gennem København

Lyt til artiklen

En biltyv døde tirsdag eftermiddag, da han blev ramt af politiskud efter en jagt gennem indre København. Forinden havde han ramt en kvinde med sin bil. Kørte kvinden over flere gange Da manden var på flugt efter at have kørt kvinden ned, kørte han ind i en lysmast eller noget vejafspærringsmateriel. Han ville derfor bakke fra stedet og var derfor ved at køre ind i politiet. Der blev affyret et enkelt skud, der traf og dræbte biltyven, lyder de første oplysninger fra stedet. Efter skuddet blev den normalt stærkt trafikerede Amager Fælledvej spærret, så der kunne gennemføres tekniske undersøgelser på stedet. Det udløste betydelige trafikproblemer i området. Tilsyneladende er kvinden sluppet fra påkørslen med et brud på bækkenet og med nogle brækkede ribben. En repræsentant fra statsadvokaten gik sammen med betjente fra rejseholdet efterfølgende i gang med at afhøre vidner og betjente for at få klarlagt det præcise forløb op til skudepisoden. Lignende episode i november I november 2002 blev en biltyv også skudt af politiet under en biljagt, men han overlevede at blive ramt i brystet og skulderen. Biltyven blev skudt, da han efter et banalt indbrud i en hal forsøgte at flygte fra politiet i Jyderup mellem Kalundborg og Holbæk i en stjålet bil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her