Politi rydder besat hus i København

Lyt til artiklen

En talstærk kampklædt politistyrke fra både København og Frederiksberg rykkede i nat ud for at rydde et besat hus på Åboulevarden 37 på Frederiksberg i København. Politiet kom ikke på hårdt arbejde, da der tilsyneladende kun var en 16-årig pige i huset, og hun blev anholdt uden dramatik. Hun er nu sigtet for at have skaffet sig adgang til et fremmed hus. Det straffes normalt med bøde. Huset, der kaldes 'Det blå hus' har været mere eller mindre beboet af en række unge af flere omgang og med større eller mindre aktivitet i huset. De unge besatte huset i protest mod kommunens boligpolitik. Smadrede ruder på Frederiksberg Rådhus Under aktionen samledes 30-40 unge for ved huset, og en 25-årig kvinde blev anholdt for overtrædelse af politivedtægten. Mindst fire gange blev containere hevet frem fra baggårde og sat ild til på indre Nørrebro. I følge politiet var det en gruppe på 5-10 unge, der 'legede kispus' med politiet, der hver gang fik slukket ilden uden at kunne gribe nogle på fersk gerning. Der blev også knust et antal ruder på Frederiksberg Rådhus. I følge en mail med afsenderen 'Anarkist/Vandalist Fraktionen' blev ruderne knust i solidaritet med de anholdte og i protest mod aktionen mod huset. 17 nye ungdomsboliger I starten af 2002 rykkede politiet ud fem gange på tre måneder for at sætte de unge på gaden efter begæring fra husets ejer. Siden gav politiet op og brugte ressourcerne andre steder. »Vores opfattelse var, at ejeren hverken havde evne eller vilje til at få tingene til at ske omkring huset. Så derfor holdt vi lav profil i en periode«, siger politiinspektør Michael Flemming Rasmussen til Ritzau. At indsatsen kommer netop nu, skyldes en principgodkendelse fra Frederiksberg Kommune om ejerens byggeprojekt, der er kommet i denne uge. Efter planen skal der bygges 17 nye ungdomsboliger på matriklen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her