Krav til Fogh i hærchef-sag: Ring til Bush

Den tidligere irakiske hærchefs forsvinden fra sit hjem i Sorø få dage før Irakkrigens start er ikke kun ved at blive et kæmpeproblem for justitsminister Lene Espersen (K). Stadig flere partier kræver nu, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tager affære i sagen og personligt henvender sig til den amerikanske præsident, George Bush, for at få at vide, om den amerikanske efterretningstjeneste CIA eller andre amerikanske myndigheder hjalp hærchefen, Nizar al-Khazraji, med at komme ud af landet. Ingen kommentarer fra eks-efterretningschef Politiken skrev søndag, at den tidligere efterretningschef for Det nationale Sikkerhedsråd i USA og chef for CIA's antiterrorenhed, Vincent Cannistraro, i en hemmelig rapport udarbejdet halvanden uge efter hærchefens forsvinden, skrev, at CIA smuglede hærchefen ud af Danmark til Kuwait. Her skulle han hjælpe USA med krigen mod Irak. Vincent Cannistraro har over for Politiken ikke ønsket at kommentere sin egen rapport. Den var udarbejdet »til en kreds af private kunder«, som han rådgiver. Flere oppositionspartier mener, at rapporten styrker deres anelse om, at CIA stod bag hærchefens forsvinden. Brev fra ministeren Justitsminister Lene Espersen (K) bøjede sig i sidste uge for presset og skrev et brev til den amerikanske ambassadør i Danmark for at høre, om amerikanske myndigheder kendte til hærchefens forsvinden og nuværende opholdssted. Der er endnu ikke kommet svar fra ambassaden, som imidlertid har udtalt, at den intet kender til hærchefens skæbne. S og R kræver nu også handling Hidtil har kun Enhedslisten og SF krævet, at Fogh direkte spørger Bush. Men det krav lyder nu også fra Socialdemokraterne og de radikale efter Politikens omtale af rapporten fra den tidligere CIA-chef. »Jeg vil spørge de andre partier, om der først er stemning for at kalde Lene Espersen i samråd. Men er der ikke det, er næste skridt at gå direkte til Fogh for at få ham til at kontakte George Bush«, siger de radikales retsordfører, Elisabeth Arnold. 'Pinlig sag' Hun kalder sagen stadig mere pinlig for den danske regering, fordi den ikke har passet bedre på hærchefen. »Det vil være usandsynligt, at en henvendelse til ambassaden vil give andet end et automatsvar«, siger hun. S tror ikke på ambassaden Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, tror heller ikke på et ærligt svar fra ambassaden. »Det er kun den amerikanske præsident, der kan forklare dette. Og det er vigtigt at få en forklaring«, siger han. Fogh afvisende Hidtil har Anders Fogh Rasmussen afvist at spørge George Bush om sagen. Derimod har Fogh lovet at få undersøgt, om danske myndigheder skulle have været involveret i hærchefens forsvinden. Han har dog kaldt det »meget urealistisk« at forestille sig, at USA er indblandet, fordi fremmede efterretningstjenester ikke må operere på dansk grund. EL: Fogh frygter svaret »Det er meget nemt at lade Lene Espersen henvende sig til ambassaden. Det er latterligt at tro, at CIA efter en henvendelse fra ambassaden vil offentliggøre sine operationsplaner. Bush vil være den eneste, som med vægt vil kunne henvende sig til CIA«, siger Søren Søndergaard fra Enhedslisten. »Når Fogh ikke tør spørge Bush, må det være fordi, at han frygter at få et svar«, siger han. DF vil ikke have Fogh til at ringe Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil derimod ikke være med til at kræve, at Fogh ringer til Bush. »Vi får nok aldrig vished for, om CIA var indblandet. Men vi er nødt til at vente på, hvad USA svarer på henvendelsen fra justitsministeren«, siger partiets næstformand, Peter Skaarup. DF: Det nytter ikke Han mener ikke, det vil nytte, at Fogh selv ringer til Bush. »Jeg forestiller mig ikke, at en amerikansk præsident er inde over sådan en sag, hvis det overhovedet har fundet sted«, siger han. Sjursen vil ikke stille krav Samme holdning har Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti. »Hvis USA ikke vil give det rigtige svar, er det ligegyldigt, om man spørger ambassaden eller George Bush«, siger han. Anders Fogh Rasmussen siger gennem sin pressemand, at han vil afvente svaret fra den amerikanske ambassade. Justitsminister Lene Espersen (K) havde søndag ingen kommentarer til sagen.