Der er både ris og ros til Danmarks 32 pædagogseminarier i den 192 sider lange rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør mandag. Utidssvarende lov Roserne skyldes, at seminarierne gør det godt inden for lovens rammer, men selve loven fra 1992 er utidssvarende og forældet, siger formanden for evalueringsgruppen, den tidligere Børnerådsformand, Per Schultz Jørgensen. »Sådan set fungerer pædagoguddannelsen godt. Det er ikke en tordnende kritik, men alligevel en total revision. Vi synes, at seminarierne har gjort det meget godt, men grundlaget skal opdateres, og det har vi en fornemmelse af, at seminarierne selv er indstillet på«, siger Per Schultz Jørgensen. For slap studievejledning I dag er praktikken for lang og uden tilknytning til teori, og der er for mange fag på bekostning af fordybelse. Derudover trænger fagligheden til at blive opdateret. Den hårdeste kritik går dog på, at den nuværende vejledning af de studerende er for slap. »De studerende har krav på tilbagemeldinger tidligere i studiet - bedre vejledning og flere eksamener i begyndelsen. De studerende har simpelthen brug for tidligere at finde ud af, hvor de står. Der har vi ikke været særlig fornøjet med det nuværende«, siger Per Schultz Jørgensen. Afskaf lønnet praktik De foreslåede forbedringer kan ikke ske inden for lovens rammer. Dermed er der udsigt til, at også pædagoguddannelserne skal gennem den reformmølle, som næsten hele uddannelsessystemet nu har været igennem. Det er formanden for rektorerne ved landets pædagogseminarier, Søren K. Lauridsen godt tilfreds med. Det faglige stort set i orden »Store dele af det faglige indhold er i orden, det har også vist sig i 1990'erne med alle de dygtige pædagoger, vi har uddannet. Men vi er enige i, at rammerne er utidssvarende, og at det kræver en omlægning. Og vi synes ikke, at anbefalingerne er vidtrækkende nok med hensyn til den lønnede praktik, som vi gerne så afskaffet og erstattet med en uddannelsespraktik«, siger Søren K. Lauridsen, Jydsk Pædagogseminarium. Til gengæld mener han, at kritikken af vejledningen modbevises af de høje gennemførselsprocenter med et gennemsnit på 83 procent. »Vi er ikke enige i, at frafaldet sker sent i uddannelsen, vi kan se på en ny frafaldsundersøgelse, at de fleste falder fra i løbet af de første to semestre. Men det er rigtigt, at vi har bevæget os fra en mere omsorgsorienteret vejledning til en faglig orienteret, hovedsagligt af økonomiske grunde«, siger Søren K. Lauridsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























