SARS-frygt: Elever beordret fri

Lyt til artiklen

En hel 9. klasse fra Giersings Realskole i Odense har fået tidlig påskeferie. Netop hjemvendt fra en studietur i Beijing skulle de 21 elever og tre lærere være mødt i skole onsdag. Men hårdt presset af forældrene til skolens øvrige elever har skolebestyrer Thorkild Madsen beordret dem til at blive hjemme og først komme tilbage efter påske. Forældre frygter smitte Forældre til skolens øvrige elever frygter, at de hjemvendte elever vil smitte skolens andre børn med lungesygdommen SARS. Ifølge Kåre Mølbak, overlæge ved Statens Serum Institut, er det helt unødvendigt at holde børnene hjemme , når de er kommet hjem uden symptomer på SARS. Skiftede holdning Skolebestyreren havde da også i første omgang besluttet, at børnene uden problemer kunne fortsætte i skole som planlagt. Men Thorkild Madsen forklarer, at han i løbet af weekenden blev ringet op af mange »vildt urolige« forældre. Derudover troppede en forældregruppe op på skolen mandag morgen og forklarede, at de ville holde deres børn hjemme, hvis børnene, der havde været i Beijing, ville få lov at komme tilbage i skole. Svært at være rationel og nøgtern »Jeg må blankt erkende, at presset fik mig til at tage en beslutning, der muligvis ikke er rigtig. Til gengæld er den nødvendig«, siger Thorkild Madsen, der godt kan forstå de urolige forældre. »Når det handler om ens eget barn, kan det godt være svært at forholde sig rationelt og nøgternt«, siger han. På verdensplan er cirka 2.700 personer blevet smittet af den mystiske lungesygdom, og over 100 er døde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her