Fremtiden er sikret for Ligestillingsnævnet, der en overgang stod på regeringens liste over dødsdømte råd og nævn. Kun Dansk Folkeparti stemte imod, da et bredt flertal i Folketinget vedtog, at Ligestillingsnævnet, der i 2000 blev oprettet som en forsøgsordning, nu skal gøres permanent. Finansministeriet har ellers forsøgt at aflive nævnet under lovbehandlingen, og i et høringssvar skrev ministeriet således, at Ligestillingsnævnet er temmelig ukendt, at det kun har haft få sager, og at dets arbejdsfunktioner med fordel kunne lægges ind under eksempelvis Arbejdsmarkedets Ankenævn. Minister stod fast Men ministeren for ligestilling, Henriette Kjær (K), stod fast på, at nævnet skulle bevares. Blandt andet for at give borgerne nem adgang til hurtigt og gratis at få afgjort klager over forskelsbehandling på grund af køn. Samtidig er nævnet et sikkerhedsnet for dem, der ikke er organiseret i en fagforening. »Nævnet har i forsøgsperioden levet op til sit formål, og jeg er glad for, at nævnets fremtid nu er sikret«, siger Henriette Kjær til Ritzau. Ligestillingsnævnet afløste oprindelig Ligestillingsrådet. Formålet med nyskabelsen var blandt andet at få et stærkere organ, der kunne komme med endelige afgørelser i stedet for blot vejledende udtalelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























