En 22-årig pakistanskfødt mand blev i dag fængslet i 27 dage, sigtet for at have slået den 24-årige Franz Rasmussen ihjel under forhandlingerne om prisen på offerets brugte bil. Den sigtede nægter sig skyldig. Rasmussen havde sat sin bil, en mørkeblå BMW, til salg i Den Blå Avis og via internettet, og havde fået en henvendelse fra et par mulige købere. Fundet død i kælderrum Torsdag aften skulle han mødes med dem, fortalte han sine venner, da han forlod dem i en lejlighed på Åboulevarden på Nørrebro. Da han imidlertid ikke vendte tilbage, gav de sig til at lede efter ham og fandt ham død i et kælderrum i nabogaden Rantzausgade. Den unge mand var blevet stranguleret. BMW'en var væk, men den blev kort efter fundet - mens motoren stadig var varm - i Nørregade i indre by. I aftes blev den nu drabssigtede mand anholdt af politiet, der af hensyn til sagens efterforskning holder kortene tæt ind til kroppen.
Bilhandel endte i drab
Lyt til artiklen