Tillidsmand dømt for fusk med medlemspenge

Lyt til artiklen

Den tidligere fællestillidsmand på Vestfrost Jan Duelund Nielsen blev i dag ved en domsmandsret i Esbjerg idømt seks måneders betinget fængsel for underslæb fra 1998 til 2002 med penge fra en konto, der var tiltænkt de ansatte på køleskabsfabrikken. Underslæbet lyder på knap 250.000 kroner. Til gengæld blev to andre tiltalte, en tidligere formand for den faglige klub SiD/KAD Helge Madsen og kassereren i klubben og tidligere socialdemokratisk byrådspolitiker Lone Højbjerg, begge frifundet for underslæbet. Afsløret og bortvist Ifølge anklageskriftet havde de tre tillidsfolk, der i en periode udgjorde ledelsen i den faglige klub, i fællesskab i årene 1994 til 1998 uretmæssigt brugt godt 300.000 kroner af medlemmernes penge. Derefter fortsatte Jan Duelund selv med at snyde sine egne medlemmer for yderligere 200.000 i de efterfølgende år, indtil han blev afsløret og bortvist fra virksomheden i 2002. Jan Duelund modtog dommen og skal desuden betale 250.000 kroner tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her