Uenighed forsinker veje i hovedstadsområdet

Lyt til artiklen

Et politisk slagsmål om milliardinvesteringer i nye vej- og baneprojekter i hovedstadsområdet truer fundamentet under Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der netop er sat i verden for at skabe en samlet planlægning af den individuelle og kollektive trafik i hele hovedstadsregionen. De 11 politikere i HUR-rådet skulle have vedtaget en ny trafikplan i sidste måned, men der er så stor uenighed om prioriteringen af nye vej- og baneprojekter, at planen er blevet udskudt, skriver Berlingske Tidende. Ønskelisten rummer i øjeblikket forslag til nye motorveje, metrolinjer og jernbanestrækninger for 50-70 milliarder kroner, og uden en klar prioritering inden for realistiske investeringsbeløb er der risiko for, at regeringen vil tøve med at foretage statsinvesteringer i regionen. Ifølge formanden for HUR's trafikudvalg Bent Larsen (V) er der muligvis behov for nye trafikinvesteringer i hovedstadsområdet på 50-70 milliarder kroner, men han mener, at det er urealistisk at forvente, at pengene bevilges over finansloven, og at alternative finansieringsformer derfor må overvejes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her